Mames Babegenush – Klar med Perleplade!
Mames Babegenush har eksisteret i 5 år og er nu klar med deres debut plade Klezmer Killed The Radiostar, der udkom 10. April 2009. Musikken er både manisk og melankolsk – fra balstyriske sirbaer til klagende valse.
Mames Babegenush er jiddish og betyder “Mors Auberginesalat”. Debutpladen der udkommer på Calibrated, indeholder et frisk og rocket bud på den traditionelle jødiske klezmer musik. Mames Babegenush har igennem de seneste år spillet et hav af koncerter på steder som Carnegie Hall i New York, Det Kongelige Teaters Gamle Scene, Vega, RUST, Roskilde Festival sammen med Kenneth Bager og New York Gypsy Festival. Mames Babegenush spiller også på dette års SPOT festival, og desuden musik var med i denne sæson af Normalerweize på DR2. Coverarten til debutpladen består af perleplade kunst skabt af streetart-pigerne OEPS.
Klezmer genren har de seneste år haft en stor opblomstring i Danmark, hvor der er blevet lavet velbesøgte koncerter og arrangementer overalt i landet, blandt andet en koncertrække på Stengade 30 samt en landsdækkende turne i 2008 med titlen Balkan-Klezmer tour. I efteråret 2009 tager Mames Babegenush på en større turne der blandt andet omfatter USA og Argentina.
Instrumentation
Emil Goldschmidt – Clarinet, Percusssion, Voc
Lukas Rande – Tenorsaxophone, Percussion, Voc
Bo Rande – Trumpet, Percussion, Electronic Autoharp, Voc
Nicolai Kornerup – Accordeon, Keyboards, Percussion, Voc
Andreas Møllerhøj – Bass, Voc
Christian Hørsted – Drums, Piano, Voc
Discography
Mames Babegenush: OY! (EP, 2006)
Mames Babegenush: Klezmer Killed the Radiostar (Calibrated/Cope Records, 2009)
